Den anden sten står i Dyrehaven, og den er lettere tilgængelig. Hvor vejen Konkel slutter ved Dyrehaven, skal man straks efter et være kommet ind i skoven følge skovstien mod nord, man vil da ca. 15o meter fremme se en grov tilhugget ledsten. Endnu ses tydeligt rester af jernknagen, der har båret markleddet. Når denne sten er rejst, skal det nok ses som en hyldest fra hertugen til den kejserlige svoger, der var kommet til Gråsten for at overvære de store militære manøvrer, der fandt sted omkring Bov og Dybbøl, men altså også levnede tid til et dyrke jagtens glæder. Med stenen i Roden skov i erindring, hvor hertugen beretter om sin jagt lykke, er det ikke uforståeligt, at han oplyser, et det er under hans føring, at kejseren skyder en buk. Begge de to stens indskifter tyder på en både barnlig og forfængelig natur.

Seine Majestät der Kaiser und König Wilhelm II schoss hier unter Führung Seiner Hoheit der Herzoge Ernst Günther einen Rehbock cm 8 Septbr. 1890.

Selv om den tids aviser er ret kortfattede i reportagen, så er der dog daglig en større eller mindre notits om kejerparrets færden. Vi læser om, hvorledes man kommer sejlende på "Hohenzollern" til Gråsten, og d. 4. september kan "Dannevirke" fortælle, hvorledes Gråsten slot er blevet indrettet til bolig for kejserparret. Det hedder:"Som tidligere meddelt er der blevet indrettet Bolig til det tyske Kejserpar på Graasten Slot. Boligen består ef 6 Værelser, af hvilke de fem ere bestemte for Kejserinden og det ene for Kejseren, hvis Hovedkvarter er paa "Hohenzollern". Udsmykningen er pompøs. Spiceværelset, Salonen og Kejserindens Arbejdeværelse ere udstyrede med røde Atlaskes- og Silkemøbler, medens Gulvene ere bedækkede med svære Tæpper. Møblerne i Kejserindens øvrige Værelser ere betrukne med blaa Silke, i Kejserens med grøn Ripssilke. Samme Farver have Gardinerne og Tæpperne. De tre kejserlige Modtegelsessaloner ere paa Væggene udstyrede med Malerier, der omgives af Stoffer i de mest forskellige Farver, og dels med Guldørne."

Lørdag d. 6. september var der stort taffel på Gråsten slot. Alle musik-korps i 9. armé, ialt 95o musikere spillede for gæsterne belyst af over 5oo fakler. Dagen efter er der feltgudstjeneste på Hjertehøj, hvor et kompagni af 9. pionerbataillon havde bygget et alter og rejst et telt til kejserparret.

Reportagen i manøvredagene er i nogen grad forskellig i de danske og i de tyske aviser, men vi må huske på, at i året 189o var nationalitetskampen skærpet, og dagspressen benyttede enhver lejlighed til at provokere modparten. I Apenrader Anzeiger, hvor der berettes om modtagelsen ef prinsesserne Amalie og Henriette - hertug Ernst Günthers fastre - hedder det:

"-Sämtliche Deutschgesinnten unseres Ortes hatten geflaggt, und eine Anzahl Einwohner hatten sich zum Anfang nach der brücke begeben, während die Dänischgesinnten wohl auch gerne alles sehen möhten und bei solchen Gelegenheiten dann verstohlen hinter den Gardinen versteckt um die Ecke guchten."

Modsat ser vi Flensborg Avis, hvorledes men her noterer, et der ved modtagelaen af kejserperret på skibbroen i Flensborg er færre mennesker end på en almindelig hverdag, og et de samme er lidet interesserede i de høje herskaber.

De manøvrerne er forbi afholdes en parade mellem Adsbøl og Nybøl, og kejseren overgiver her det 86. regiment til kejserinden. Regimentet skal i fremtiden bære navnet: "Füsilier-Regiment Königin, Schleswig-Holsteinisches. Nr 86."

Til minde om denne overdragelse af regimentet til kejserinden blev der i vejkanten rejst en støtte. Den findes ikke længere, og hvornår den er forsvundet kan ikke oplyses.

Gråsten var i hine dage i begivenhedernes centrum. Om kejserens jagt i Dyrehaven beretter samtidens aviser intet, men stenen i Dyrehaven vidner stadig herom.