Sprængstof-magasin.

Fortsæt | Forrige | Forside

På skrænten fra Hjertemark-stien og ned mod Handkes Dam ligger resterne af et gammelt sprængstof-magasin. Idag står der kun lidt tilbage af de to væge og bagvægen.

Resterne af det gamle krudt-depot

Magasinet var muret op af røde tegl-sten, og havde en jernlåge, der var aflåst med en hængelås. Taget var lavet af et stort hvælvet beton-element.

Før blev der i skovarbejdet ofte brugt sprængstof. Det var især når der skulle fjernes store "stød" eller stuppe der var i vejen for anlægsarbejder som veje og grøfter. Enkelte gange er der også brugt sprængstof til at oprense gamle kanaler.

En af de gange der blev brugt sprænstof, var da der skulle uddybes i GuleDam. Der blev benyttet spræng-tråd, der blev lagt ud i kanalen langs dæmningen. I Øhuset blev alle vinduer og døre åbnet, og så blev der sprængt. Der gik dog ikke længe før alarmen gik oppe på slottet, man havde glemt at give besked, så vagten på slottet troede at der var attentat.

Sprængstofdepotet i 1984I dag bruges militæret hvis der skal foretages sprængninger. De har f.eks. bortsprængt resterne af de gamle stemværker i Adsbøl Dam.

Der går den historie om Sprængstof-magasinet, at der bag den inderste væg gik en hemmelig gang over til slottet. I tilfælde af ulykke eller anden presset sitiuation, kunne slottets beboere så gennem gangen hurtigt komme uset væk og i sikkerhed.

Kai Eskilden Møller fotograferede sprængstofmagasinet i 1984.


© Preben Vagn Knudsen, 2001
E-Mail: pvk@image.dk
Sidst opdateret d. 5. marts 2001